Bentleys byzantinske design

Programmet

Kardinal Vaughan lovede en katedral inden for ti år, men havde begrænsede midler. Hans egne sider dokumenterer tre krav: et bredt, ubrudt skib med højalteret som centrum, en struktur der kunne færdiggøres først med udsmykning som næste fase, og en bygning der ikke ville konkurrere med Abbeys gotiske storhed. Mursten var langt billigere end sten, og kardinalen ønskede et levende eksempel på daglig korsang i imperiets centrum. Resultatet blev en kirke, der vender blikket mod det tidlige kristne Rom og Byzans i stedet for middelalderens England.

Arkitekten

John Francis Bentley blev født i Doncaster den 30. januar 1839 og uddannede sig hos bygge- og arkitektfirmaer i London. Han blev katolik i 1862 og tog dåbsnavnet Francis. Vaughan afviste en konkurrence og udnævnte ham i juli 1894, selv om hans tidligere arbejde var nygotisk og intet i det antydede Byzans. Bentley havde tabt en konkurrence tidligt i sin karriere og deltog aldrig i en igen. Katedralens sider beskriver ham som en håndværker, der elskede farver og ædle materialer, hvilket passer til en bygning, der var ment til at blive klædt i marmor og mosaik.

Rejsen gennem Italien

I november 1894 rejste Bentley til Italien med Vaughans instruks. Han besøgte Milano, Pavia, Pisa, Napoli og Rom, hvor han mislikede Peterskirkens barokke skala, og derefter Ravenna og Venedig. Et koleraudbrud holdt ham fra Hagia Sophia i Konstantinopel, så han støttede sig til en undersøgelse af bygningen, der blev udgivet i 1894. Han var hjemme i marts 1895. Da havde han besluttet, at den tidlige kristne stil, som Vaughan foretrak, ikke ville du, og han bevægede sig mod sin egen version af byzantinsk design.

Mursten, sten og beton

Et formelt design blev godkendt i 1896, et år efter at grundstenen blev lagt. De røde murstens- og Portland-stensstriber lånte deres mønster fra herskabslejligheder på den nærliggende Ambrosden Avenue, og valget af mursten lod kirken rejse sig hurtigt. Bentley modsatte sig jern, så kuplerne og hvælvingerne er af beton. Han planlagde, at de nedre vægge skulle beklædes med marmor og de øvre partier med mosaik, en plan der forklarer den blottede mursten højt oppe i dag.

Læs næste: De ufærdige kupler

Et tårn, ikke to

Bentleys oprindelige plan havde to kampaniler, og Vaughan afviste det. Det enlige klokketårn står i 284 fod ifølge katedralen, kan ses over hele byen og har en elevator til et udsigtgalleri. Udhuggede stensørne omkranser dets top. Alfred Hitchcocks Foreign Correspondent fra 1940 bygger sin finale på tårnet, og katedralen bemærker, at Hitchcocks kone blev døbt og konfirmeret der i 1927. Tårnet er det vartegn, der fortæller dig, at det er katedralen og ikke Abbey, selv på lang afstand.

En katedral på et fængsel

Grunden var det tidligere Tothill Fields-fængsel, købt i 1884 af kardinal Manning, Vaughans forgænger, som otte acres jord allerede delvist bebygget på et solidt betonfundament. Bentley beholdt det gamle fængsels fundament, og derfor har en bygning af denne størrelse en forholdsvis lille krypt. Vaughan døde i 1903, og arbejdet med at afvikle gælden gik videre til hans efterfølger, kardinal Bourne. Gælden blev afviklet i april 1910, og katedralen blev indviet i de sidste dage af juni samme år.

Hvem dette ikke er for

En fuld arkitektonisk gennemgang ligger uden for denne guide. Den dækker designets oprindelse, ikke hvert kapel eller mosaik, og katedralens egne sider går meget længere. Den handler heller ikke om selve forestillingen. Billetterguiden dækker booking, og guiden til det ufærdige interiør forklarer, hvad projektionen spiller hen over.